21
Ja, haver vor Slummer ingen anden Fare, den vil vist have denne, at dersom vi ikke arbeide paa Oplysningen, vil Vantroe, Overtroe, Lidenskaber og Bedragere arbeide paa Løgn, og disse Sandhedens Fiender udstrøe Klinten iblandt Hveden, medens Arbeiderne sove[1]: — Den vil have denne, at naar Høsten er forbi, kommer Vinteren, og vor Tid er spildt, vort Arbeide da forgiæves. Lysets og Sandhedens Foragt indhentede altid Mørke: Fængsler iblandt Hedninger og Afgudsdyrkere fulgte Jøderne paa Propheternes Forskydelse; Forstyrrelse og Udelukkelse paa Jesu Forskydelse. Hint papistiske Mørke blindede Jorden, da Apostlernes rene Lære blev blandet.
Er det umuligt, at vor Tids Giæring jo kan lede os til kraftige Vilfarelser? Er der noget saa daarligt, at jo det menneskelige Hierte kan ønske sig det, og underkiøbe Forstanden til at retfærdiggiøre sine Ønsker? Hvo veed da til hvilken Afgrund denne Hvirvel af Folke-Idræt skal styrte os? Er det afgiort, at vi evig skal staae faste, ubevægelige, uden vor egen Omsorg? Hvortil da disse Vink i vore Dage, der anspore os til at befæste os end mere? Ja er det dog ikke Tid engang i Menneske-Alderen at udvikle vore Begreber mere, giøre Sandheden tydeligere, og vise Overenstemmelse imellem Naturen og Aabenbaringen nøiere? Skylde da vi ikke dem, hvis Ledere og Lærere vi ere, som Zions Vægtere, at vaage for dem, og anvende vor Opmærksomhed til at giøre dem Høstens Tid ret nyttig! Og hertil ansee vi
- ↑ Matth. 13, 25.
