23
greberne. Den Glæde vil dette Syn give os, at det selvgiorte, det farlige Mørke (farlig fordi det byggedes paa Religionens Grundvold selv) det tager med mægtige Skridt af, saa vi ikke slumre i den samme Drøm som for nogle Aarhundrede; — Men have vi derfor opfyldt Guds Hensigt, er Jorden derfor kommen til den Modenhed, hvorfor vi ere sendte? Ja lad os kaste Øiet paa vor egen Stat. Lad os prøve Stænderne iblandt os (saavidt ere vi komne, at Hykleriet for Gud og Menneskene har tabt sin Maske. Det er kun hemmelig, offentlig tør det ikke belønnes.) Og et lykkelig Skridt er det, at vi kan tale som vi tænke, og underkaste os Sandheds og Folkets Domstol. Men ere vore Ord Tolk for vore Tanker, hvor langt staae vi ikke tilbage i Overeenstemmelse i Begreber? Hvad fattes os ikke, naar vi see til den største Hob! den haver enten ingen Begreber om Sandheden, eller meget blinde, høisttvetydige. — Her er nok at arbeide paa, inden Guds Hensigt opnaaes.
Ja, hvo veed, hvor mange, og ligesaa hyppige som mange Omveltninger Sandhedens Sag skal tage iblandt os, inden den fuldkommen seirer, inden alle og enhver, med Overbeviisning sværge dens Fane? Bør vi ikke da i det ringeste Arbeide paa, at Skylden skal ikke være hos os, at Blindheden, Mørkheden og Dommen skal ikke begynde fra Guds Huus[1].
O! saa er Sandhedens Strid aldrig farlig, aldrig saa farlig som Løgnens Fred; den lader os slumre hen i Uvidenhed, Blindhed ja Mørkhedens
- ↑ 1 Pet. 4, 17.
