I en Forsamling som denne, der forestiller et Stifts christelige Kirke, skulde det vel ikke være ubeqvemt at foredrage en af de første og vigtigste Pligter, der paaligger Kirken og især dens Fædre.
I Dage, som vore, hvor man almindelig søger og siger Raad, spørger om og overveier Midler til Menneskenes indvortes Lyksalighed, hvor hver Veltænkende med Friemodighed paastaaer sine Brødres Adel og Hæld ɔ: Oplysning og Friehed, og hvor disse enten af Uvidenhed, eller af Nød Undertrykte sukke om Hæld for slige Bestræbelser; i saadanne Dage skulde det vel ikke være upassende, at høre hans, den største Menneske-Velgiørers Raad, og legge Mærke til hans Opfordring, der havde saa megen Hæld i Følge for Verden, da det er en Pligt, der paaligger alle, men især os, som ere satte i Jesu Disciplers Sted. En Pligt altid, men især da, naar Støvets Børn føle sig i en Giæring, for at udvikle sig af de Skygger, der skiule Sandhed og Lyksalighed for dem.
