5
Opfordringen — (og er noget mere paatrængende end vore Brødres saa dybe Trang?) Raadet — (og kan noget Raad være bedre, end fra den viseste og ømmeste Menneskeven?) lyder saaledes:
Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa, beder derfor &c.
Fra en Embeds-Reise (som Verdens store Lærer,) kom Jesus tilbage fra den Galilæiske Egn med en sørgelig Erfaring. Han var iblandt et Folk, som Gud, Lysenes Fader, havde viist saa nedladende en Omhue for, at Sandheden hos dem skulde blive hidtil bevaret, for fra dem at udbrede sig til Jordens Ender, naar Tidens Fylde kom, og han, Sandhedens Soel oprandt, for at adsprede Spaadommenes og Forbilledernes Skygge. Et Folk, som derfor er udmærket blandt alle Nationer paa Jorden, som Gud har værdiget overordentlige Styrere og Lærere, hvis Lærdomme han stadfæstede med den mægtigste Arm, der havde vedligeholdt dem i deres Fædres Troe og Minde imod to Aar Tusende; der havde saa sandsynlig arbeidet for dem, baade ved at udøve sin Retfærdighed og Barmhiertighed over dem. Et Folk som nu var varslet ved Johannis Omvendelses Daab og Prædiken, at den lovede Messias stod mit iblandt dem, i hvilken alle Guds Forjættelser skulde finde sin Opfyldelse til deres Oplysning, retskafne Dyd og derpaa grundede Lyksalighed. Ja, et Folk, som Jesus, Himmelens Herre og Jordens Lærer, nu selv aabenbarede sig og Sandheden for.
