390
Hemmelighedsfuldhed, hvorned jeg har behandlet Alt, fængsler hendes Opmærksomhed. Vel kunde det synes, at jeg her allerede forraadte for megen erotisk Dannelse, at jeg kommer i Modsigelse med mig selv, naar jeg senere nødsages til at insinuere, at jeg aldrig har elsket før; dog det gjør Intet. Jeg er ikke bange for at modsige mig selv, naar hun blot ikke mærker det, og jeg opnaaer, hvad jeg vil. Lad lærde Disputatorer sætte en Ære i at undgaae enhver Modsigelse; en ung Piges Liv er for rigt til, at der ikke skulde være Modsigelse deri, og altsaa gjøre Modsigelse nødvendig.
Hun er stolt og har tillige ingen egentlig Forestilling om
det Erotiske. Medens hun nu vel i aandelig Henseende til en
vis Grad bøier sig for mig, saa lod det sig tænke, at hun,
naar det Erotiske begynder at gjøre sig gjældende, kunde faae i
Sinde at vende sin Stolthed mod mig. Efter Alt hvad jeg
kan iagttage, er hun raadvild om Qvindens egentlige Betydning.
Derfor var det let at reise hendes Stolthed mod Edvard.
Denne Stolthed var imidlertid aldeles excentrisk, fordi hun
ingen Forestilling havde om Elskov. Faaer hun denne, saa
faaer hun sin sande Stolthed; men en Rest af hiin excentriske
kunde let slaae sig til. Det var da tænkeligt, at hun vilde
vende sig mod mig. Skjøndt det ikke vil fortryde hende, at
have givet sit Samtykke til Forlovelsen, saa vil hun dog let
see, at jeg fik det for temmelig godt Kjøb; hun vil see, at
Begyndelsen fra hendes Side ikke er rigtigt gjort. Gaaer dette
op for hende, saa vil hun vove at byde mig Spidsen.
Saaledes skal det være. Da faaer jeg mig forvisset om, hvor
dybt hun er bevæget.
Ganske rigtigt. Allerede langt nede i Gaden seer jeg
dette nydelige, lille, lokkede Hoved, der strækker sig saa langt
som muligt ud af Vinduet. Det er tredie Dag, at jeg har
bemærket det... En ung Pige staaer vist ikke for Intet i
Vinduet, hun har formodentlig sine gode Grunde.... Men