Side:Fattige i Aanden.djvu/109

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Da Dres var meget lille, faldt han en Gang ud fra en Kvist, men blev hængende saa heldigt paa et Bundtmagerskilt, at han slap til Jorden med hele Lemmer.

Kun Hjernen havde faaet nogle Brud, som ikke lod sig reparere.

Dres, hvis Døbenavn var Andreas, modtog sin Opdragelse paa Byens Fattiggaard, hvor han ogsaa fik sine Prygl og en Kost noget ringere end Lænkehundeføde og noget bedre end den, der bliver herreløse Køtere til Del.

Idiot kaldte man ham, og Præsten viste ham fra, da den Tid kom. Han hørte og huskede meget godt, men der var den Fejl ved Hukommelsen, at den snurrede alt rundt i sørgeligt Virvar, saa at ingen kunde hitte Traaden, naar Dres genfortalte noget.