106
— Towli'dres —
At blive "vist fra" tog han sig bitterlig nær. Det var som pludselig at vaagne i en sød Drøm om god og rigelig Mad. Gang paa Gang fandt man ham sammenrullet som en frysende Kat foran Præstens Dør, og den, der faldt over ham, fik den ufravigelige Besked med til "Hr. Pastor Præsten", at nu kunde Dres alle tyve Bud. Og han begyndte med flydende Tunge: "Du skal ikke have andre Guder for mig, du skal komme dine Forældre i Hu, at du holder dem hellig, og begære din Næstes Pigen, Asen og paa den tredje Dag opstanden, og Klæder, Sko, Hus, Hjem, Møllesten og Træsko, Mark, Fæ, Magten og Evighed. Amen!"
Den Lektie sad som støbt ind i Hjernen paa ham og lod sig ligesaalidt hamre ud som forklare bort.
Han holdt saa uendelig meget af Kirke- og Salmesang, men da han nogle Gange af Henrykkelse over Orgelbruset havde vendt Mølle og spaseret paa Hænderne op gennem Kirkeskibet, fik Kirkekonerne Ordre til at holde ham borte fra Gudstjenesten. Dog skete det nu og da, at Præsten mødte ham midt paa Prædikestolens møre Vinding, hvor han laa i sin sammenrullede Yndlingsstilling. Der blev da Fnisen Kirken over, medens den højtgrædende Dres førtes ud.
