110
— Towli'dres —
støvet, tændte op og rørte Dejg. Æbleskivepanden lignede en bulet Hat med laset Fòr, saa oversølet var den med gammel Dejg og lappet og loddet med Jern, Bly og Blik. Fra Gavlvinduet hev han de færdige, nævestore Æbleskiver ud til Børnene, der tog dem op, lod, som de spiste dem — og i Hemmelighed kastede dem bagud i Grøften.
Dèr fandt Dres stundom nogle, som han spiste med god Appetit og glad Tro paa, at Vorherre ved et Mirakel havde sendt dem fra det store Paradiskøkken.
— — — —
Der var Dage, hvor Towli'dres virkelig tjente Penge — naar det egenlige Marked afholdtes og Bønderne drak sig tørstige efter Æbler. To Øre forlangte han for et Æble og to Øre for en Kage, kun i Toører vilde han modtage sin Betaling.
Ud paa Eftermiddagen vandrede han ind i Byens Gaarde efter Strømper. Man vidste Besked og anbragte paa Skarnkistelaaget allehaande pjaltede og umage Strømper, som han bortførte i Triumf. Mod Aften storkede han hjem og byltede sin Strømpeskat i den store, udspilede Sæk, der tjente ham som Seng og Sofa.
Af tyve Huller stak Sokker og Strømper frem.
