Side:Fattige i Aanden.djvu/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

9

— Kortspil —

I alle Aarhundredets Krige havde de deltaget og indlagt sig udødelig Hæder.

Münchhausen var et Barn mod dem i at fabrikere Praleløgne.

Det kom af, at Dirik vilde overbyde Tomasius, og Tomasius til Gengæld overbyde Dirik.

En Gang havde Dirik gaaet paa sin Fod fra Moskva til Petersborg for at bringe et Krucifiks i Sikkerhed mod Røverne, en anden Gang havde han alene stukket over hundrede Polakker ned med et glødende Stegespid.

Men naar Tomasius saa fortalte, hvordan han listede sig midt ind i Hæren, satte Fyrsvamp i Næsen paa Napoleons Hest, saa den stejlede og slog ham af, og hvordan Napoleon bagefter med sin Sabel huggede Hovedet af alle Generalerne, fordi de ikke kunde finde Synderen, blev Dirik alligevel stum et Øjeblik.

Sagen var, at Diriks Moder havde været Marketenderske, og Tomasius havde levet sin Barndom i en krigshærget Egn. Derfra deres besynderlige Krigsviden. Selv havde ingen af dem baaret Gevær eller lugtet Krudt.

De var ikke gifte, de to halvgamle Mænd, men pralede indbyrdes af, at alle Marketendersker, endogsaa i fremmede Hære, havde budt dem Kvas for Kys.