Side:Fattige i Aanden.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

128

— Kakkelovnsmanden —

fri. Vi skrubber og sever ham nok, siger han. Men væk med Skidtet, siger vi, og saa maa han af Sted."

Nu begyndte det at løbe rundt for mig. Med kun tolv Aars Aldersforskel kunde hun vel ikke være hans Mor.

Den snurrende Lyd tav.

"Nu kommer Mutter."

Og frem af Alkoven kravlede den "gamleste" Kone, man kunde se for sine Øjne; lille, soltørret og sund, mindst vel hundrede Aar. Hun traadte hen over Sivmaatte og Gulvstribe og nejede fornøjet.

"Hvor bliver Drengen dog af?" spurgte hun, og straks var vi i dyb Samtale om ham. Hun var slet ikke en Smule over otte og firs og Mor til Niels Jeppesen. Den trinde Mutter var hans ægteviede Hustru, med hvem han forlængst havde holdt Sølvbryllup og Jubilæum som Kakkelovnsmand.

Inden jeg vidste et Muk af noget, havde den ældgamle Kone taget et Sytøj frem af Lommen og broderede Hedebo, saa Trevlerne føg.

"Det er en Bordløber!" forklarede hun, "i fine Huse bruger man saadan en ved Selskaber tværs over Dugen til at spilde paa. Niels skal have den i Julegave!" — — —