Denne side er blevet korrekturlæst
145
— Duen —
Da Maaltidet var endt og Saucen slikket op med Fingerspidserne, skubbede hun Gryden ind under Sengen og lagde sig tilbage i Puderne,
— — Det var ligegodt ærgerligt med alle de Ærter — otte i den indvendige Karm havde været nok — — en anden Gang — —
Og Gitte Gram sover ind i blide, velsignede Drømme. Maanelyset kærtegner hendes hvide Haar og foldede Hænder. Hun smiler og tygger i Drømme. Den Nat sparer hun ikke paa de dyre Tænder.
