16
— Kortspil —
Mænd findes altid mindst én Tyv, maaske en Røver, ja maaske en Mordbrænder!"
Naar Dirik og Tomasius laa oppe i Kornet, skar det dem i Øjnene at se Marjas Efterladenskaber: Et Krinolinestel, en laset Knækparasol — fundet i en Skarnspand —, en gul Silkestrømpe uden Fod, en Rulle Bændler, en lille Kamstump og en Ravperle.
De kunde gerne græde! —
Jamænd, laa Kortene der ikke endnu, dèr, hvor hun sidst havde lagt Kabale med dem.
"Ska' vi," spurgte Dirik.
"La' vi," svarede Tomasius.
Og igen spillede de om, hvem der skulde have Marja, naar hun kom til Syne.
Selv om Dirik vandt, behøvede Tomasius nu ikke mere af Velanstændighedshensyn at krybe hen bag Barrikaden eller omvendt.
Af Sorg glemte de at spise.
Kvasflasken sagde selv til, den blev kun tom for at fyldes igen.
Oppe paa Loftet begyndte Rotterne at løbe om allevegne, og Fluerne fløj med rene Flagermusvinger. De havde en frygtelig Kamp med disse Udyr, der blev til Luft, saasnart de fik dem mellem Fingrene.
