17
— Kortspil —
En maanelys Aften sad Dirik ved Hejseværkslugen. — Han syntes, at hele Gaarden var fuld af Fluer med Flagermusvinger og Rotter saa store som Hunde. Tomasius kunde se akkurat det samme.
Saa gav de to Venner sig til at kaste tunge Kornsække ud af Lugen for at skræmme Udyrene.
Men den gode Philip Petrowitsch lod sine stærkeste Karle binde først Dirik og saa Tomasius til Portstolpen og gav dem egenhændig en Omgang Knudepisk, saa Skummet stod dem om Læberne.
Hvis de kom oftere i hans Gaard, skulde de blive hængte — saadan at slænge med Guds dyre Gaver og Næstens surt erhvervede Ejendom!
I Riga er der en Fattigstiftelse, hvor Affældige, Idioter og Delirister kan faa livsvarigt Asyl. Dertil blev Vennerne bragt.
Man satte dem til at rense Kreosot. Saa længe Dagslyset var fremme, adlød de villigt, men saasnart Skumringen faldt paa, strømmede Minderne ind over dem, de blev vilde og bange, krøb sammen, skreg, og sparkede, og søgte atter hinanden.
De styredes først tilfreds, naar den godmodige Opsynsmand havde laant dem nogle gamle umage Kort.
