27
— Lidt Teosofilosofi —
Men te den Gaang a war Gos'hjorder og tretten Oer og ku' løs, saa løsed a i en gammel Biwelsbow, a ligsom Danmark er en Klodeplanit, saa er og alle Stjerner Klodeplaniter mæ Skove og Gor'e og Ydhus' og Minnesker. Kretur stod der ett nowenting om, men ded forstor sæ, huer skuld' man helles fo Mælk helle Gødsel til Markeren. Ded æ da ossensaa mier rimmele, a te di indvortes Sjæle, som hopper owenyd av æ' Krop, nær man opgywer Aanden, flywer op te' Stjerneplaniteren, som de ka' si mæ djer blott Øw', end render rundt etter Himmerig, som ingen Moers Sjæl ka' hitt Rede aa aa find. — Somtirens, nær a goer jensommeli omkring og spekelerer øwer den indvendig Sjæls Udødelighied, kummer ded mæ paa Tank', hwafor en Stjerneplanit a føst ska' te — faa wi ska' jo hiel Radden ijemmel. — Der ka' rele kumm en Forlængsel etter snar a fo Relehied aa den Goed.
Som nu ded swot Bæjst (Niels Præst saa stift paa Katten), mon han ossensaa haar en udødele' Sjæl, og mon han ossensaa jen Gaang ska' po Rejs'? Ded wæst' aa ded Hiel æ nu ded mæ de Opfindelser aa ded Sortiment. Faa ded ku' da hænds, at de øwer paa Saturen eller Jupeter hverken kjendte te aa malk helle mug, ja kanski ett kjendt' Skroplanten, som de Kaneser-
