28
— Lidt Teosofilosofi —
folk æ saa flink te aa so. Og ded ska a aalle næjt, a møj ku' a undwær, men undwær æ Kretur aa ett faa mi Skro — nejj, faer will a trow aa æ Præjst hans uwidendes Oer aa kumm i Himmerig!"
Jeg spørger igen: "Jamen, jeg begriber ikke, hvordan De, som hverken har Vinger eller kan flyve, tror, De kan flytte fra den ene Stjerneverden til den anden, hvad?"
"Hun haar da heller ett mier Forstand i henner bett' Pand'bien end Ais Røjter aa a i mi Tommel. Haar hun Finnelemmer? Og ka' hun kaske ett swimm saa skiøn som nowen Karrusselfisk? Men ded er heller ett mæ Hønsevinger helle Kallekunvinger, den indwortes Sjæl flywer wæk. Haar hun aalle, nær hun bløw slawen af Skrækkels, helle nær hun bløw saa møj gruli' glaa, fyelt hudden ded bævred og klappred i hinner Bryst, nejenfor den nærmer Aksel? Ded er present som bettesmo Fowl'winger, der wild' flyw væk mæ nowe indeni jen. Ded æ justement den indvendi Sjæl, og den haar Winger, ded haar a fyelt saa møj manne Gaang. — Som nu igoer, den Daw, da Rødblis drat i Tøjret og hug si Øw mued en Stien, saa hun bløw liggends saa død som en Solsik' — da klapped ded i mæ, uha, uha! Men ded will a sej hinner, at enten hun
