Denne side er blevet korrekturlæst
Vorherre havde velsignet Brasen med atten Børn, og de havde artet sig vel saa omtrent allesammen. Det vil sige, to var døde, et Par paa Sognet for Drik, og en sad i Horsens paa Livstid for Drab.
"Men — æ," sagde Brasen, "Saa er de da vel forsørgede." De andre var spredt rundt om i Landet som Kulsjovere, Husmænd og Røgtere, og Døtrene havde Tjeneste paa Gaardene.
"Brasenfar" eller "Brasen i Hulen" havde et stort og følsomt Hjerte. Det var ham saaledes ikke nok med de atten egne, han optraadte bestandig som Pleje- og Fosterfar for Døtrenes "uægte" Børn. "Børnene er ægte nok — naar det kommer an paa det, og Maaden er vel ens for alle!"
Inde i Hulen, der var stivet af med Kampesten og havde Røghul op gennem Skrænten, sad
