34
— Brasen —
Brasenmor. Hun lignede sin Mand i et og alt, havde samme Lidenskab: Drik og Børn og samme Væmmelse: Arbejde. Hvor end Pigebørnene kom hen, vidste de altid i det givne Øjeblik at finde Vej hjem til Far i Hulen. Og naar Far saa en af Tøsene skridte over Lerjorden mod Skrænten, smilede han underfundigt og gned sig i Hænderne af Glæde. Hans "egne" kom nemlig kun, naar de havde en lille, sprællende Bylt under Armen.
Brasen tog vel imod og spurgte kun af og til, hvem Faderen var, men det var ikke altid saa lige at svare paa.
Man skulde ikke tro, at atten Børn plus de "ægte" Plejebørn lod sig opfostre uden alvorligt Slid, men Brasenfar og Kone havde nu en ganske egen Maade at skære Madpose paa.
De inddelte Sognet og Nabosognene i Portioner, ligesom Æggekage, og saa fik hvert af Børnene sin Del at gabe over. En skulde skaffe Centrifugemælk til den sidstfødte — thi det hændte at Brasenmors Bryster blev golde — en skulde skaffe Brød og Sulemad, en anden Pjalter o. s. v.
Brasenfar gik selv med "Dunken", og han vendte aldrig hjem, før den var saa fuld, at den ikke kunde klukke.
— — —
