78
— Jomfru Grønhøj —
han til hende, naar de var uens. Det sagde de til mig (græder).
Saapken: "Og Dem, som gav ham Ibenben med Sølvbeslag! Det er gruligt, det er forfærdeligt — skal vi ikke standse for iaften. Jeg forgaar af Spænden og Medfølelse!"
Grønhøj: "Jamen vi kom jo ikke til Slutten, det værste kommer sidst!"
Saapken: "De er det værdig — De skal bære. det i Sol og Blæst, ved Dag og Nat — jeg begynder imorgen."
Grønhøj: "Paa hva'?"
Saapken: "Enkesløret natyrligt, Enkesløret. Vi to kan bære det, thi vores Sorg aflader ikke. Og jeg har Gørn … fra mit eget …"
Grønhøj: "Inderlig Tak, men hvordan kan man snyde Næsen med saadan et ned for Ansigtet?"
Saapken: "Man hæver det blot. Jeg bruger ellers altid Lommetørklæde. Jeg vil betro Dem. arme Veninde, jeg havde nogle gamle, med Respekt at melde Særksemisser — dem skar jeg i Rudere og lavede Lommeklæer af med Navn paa. Men salig Per — han snød jo destoværre Næsen i Fingrene."
Grønhøj: "Jeg har da ogsaa Lommeklude, tolv, et helt Dusin. Povl har forært mig dem til
