109
Legestuer og al Slags Morskab baade i og udenfor Huset, og de dansede Negerdansen og „Der kom to Gubber fra Skoven“ og „Simon i Sälle“ og „Pigen gaar i Dansen“ og meget andet, som nu er glemt og ude af Mode. Og Karin dansede med Jan Nils, og hun var glad fra Morgen til Aften, og de havde altid saa meget at sige hinanden.
Naar Foraaret kom, og Solen lokkede Blomster og Blade frem i Haven og paa Engene, da mødtes de derude, og om Sommeraftenerne opsøgte han hende, naar hun malkede, eller ogsaa mødtes de paa anden Maade. Og de talte sammen og kærtegnedes og spøgte, og hun sang Viser for ham, om Elskende, der var gaaet i Døden for hinanden, og om Kærlighed i det hele taget. Det var især Visen om Hr. Rosendal, som hun plejede at synge for ham.
Och Rosendal han seglar till det främmande land,
Han sägar till sin flicka vara trogen som ett lam
Under tiden.
När Rosendal var bortrest, kom der en annan vän.
Han ville med flickan trolofva sig igen
Under tiden.
Har du din vän på böljorna, sätt aldrig lid til den,
Ty han har varit falsker och sviket har sin vän
Under tiden.
Och har du varit falsker och svikit har din vän,
Nog faar du din belöning at Gud i himmelen
Under tiden.
