170
hun ikke haft mere end fem Kroner om Maaneden, og det kan man ikke købe sig meget for.
Men saa havde han kysset hende paa Panden. Og senere en Gang paa Munden. Det var som et fint bindende Spind, der drog mere og mere med sig. Hun var fangen af hans Kærtegn som med stærke Baand, og om hun saa ogsaa tusinde Gange sagde nej, naar han bad hende, saa maatte hun dog tilsidst give Køb, blot fordi hun var begyndt at gøre det. Hun syntes, at hun derved havde ligesom bunden sig selv til ham, og at han var hendes Herre. Og efter at han havde kysset hende, havde han Magt over hende, hun var i hans Vold, og alt, hvad hun siden gav, var blot hver Gang en Smule mere, og nu var hun hans.
Det var virkelig, som hun havde sagt til Fru Sivert. Hun havde aldrig kunnet rigtig med de Arbejdere, som hun kendte, for hun syntes, at der var noget saa simpelt ved dem. De to Aar hos Siverts havde vænnet hende til noget andet, og naar hun gav sig hen til Gottfrid, var det, fordi hun hos ham fandt noget fint, noget, som løftede hende op over hendes egen Klasse, noget, som fyldte hende med Følelser, som rummede mer, end hun nogen Sinde havde drømt om.
Aldrig havde hun troet, at hun skulde kunne holde saa meget af noget Menneske. Hvor hun var glad, naar han talte med hende, og hvor meget forunderligt kunde han ikke fortælle hende. Han havde laant hende Bøger, som hun havde læst, og hun
