Side:Fattigfolk.djvu/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

hørte man en hulke henne fra Fruentimmergruppen, og hist og her fik man de smukt sammenlagte Lommetørklæder viklede ud. Da istemmede Degnen med skarp vibrerende Røst den gamle Salme:

Saa vandre vi paa Jord vor Vej,
Vi vandre med hverandre;
Kom. hvo Du er! og overvej,
Hvorhen Du snart skal vandre.
Du bygger Hus, Du ønsker Ro:
Se her det Hus, hvor Du skal bo,
Den Seng, hvor Du skal hvile.

O! at vi her til Guds Behag
Maa redeligen vandre,
Saa i vor Faders Hus en Dag
Vi atter sé hverandre.
Den frommes Prøve bli'r ej lang!
Hans Død er blot en Overgang
Til Saligheden hisset.

Og alle de omkringstaaende stemte i med, høj­lydt eller lavmælt, alt eftersom enhver havde Stemme til. Og saa tog seks Karle Kisten og bar den ned ad Bakken til den smalle Vig, som skar dybt ind i Landet mellem Egetræer og Graner. Men ude paa Trappen stod Konen sortklædt med hvidt Forklæde og Lommetørklædet for Øjnene og saá efter de bortdragende.

Da de havde sat Kisten ned i den store Færge, og Karl August havde taget Plads ved Roret, strøg han sig over Øjnene med Bagen af Haanden og tænkte paa Broderen, som nu skulde ned i Jor­den. Men da Vinden fyldte Sejlene, og Færgen