73
saadanne Tanker, saá han igen alt i Virkelighedens fulde, klare Lys. Nej, vilde han vinde noget, fik han nok selv Lov til at skaffe sig det. Det syntes ham, som om en mørk Skygge, han ikke kunde undfly, kom ham stedse nærmere. Den kom tæt hen til ham, lagde sin Haand paa hans Skulder og trykkede ham i Knæ mod Jorden. Det var mest om Aftenen, at han havde disse Fantasier, og under Tiden laa han hele Timer vaagen, badet i kold Sved, og han vovede knap at sove af Frygt for, at han under Søvnen skulde forraade sine Tanker.
— Det var to Dage efter den store Opdagelse. Det var lykkedes Konen at tie overfor sin Mand. Det var lykkedes hende at bilde ham ind, at alt var som før, at hun intet vidste og intet havde sét. Men det havde kostet hende en uhyre Anstrængelse at spille den Komedje. Det forekom hende under Tiden, som om hun levede ganske alene i et fremmed Hus blandt fremmede Mennesker, og disse to Dage syntes hende lige saa lange som flere Aar. Ja, hun selv var bleven et nyt Menneske, som saá tilbage paa sit forrige Jeg som paa en anden.
Hendes første Følelse havde været Forskrækkelse. For enhver Pris maatte hun skjule for Manden, hvad hun havde sét. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde en Fornemmelse af, at det vilde gaa ud over hende selv, i Fald det blev opdaget.
Hun kunde aldrig glemme, hvordan hun havde følt sig til Mode, da Manden et Par Timer efter Scenen bag Halmstakken kom ind til hende i Køk-
