— 22 —
bare Dissonanser, pillede ud af forskjellige Compositioner. —
Dækket rullede op, og man saae ind i et uhyre Caleidoskop, der ganske langsomt blev dreiet rundt. Klipper med Vandfald, brændende Byer, Skyer med Ildregn, og strandende Skibe styrtede brogede imellem hverandre. Nu saae man Kjøkkenet i Brudgommen fra Mexico, nu Ulvesvælget, nu den hemmelige Ret. Der murede man Eulalia Meinau ind i Graven fra Korsridderne; der var en Daarekisteklub, hvori den gamle Rüdiger fra Deodata og Uberto fra Agnese præsiderede. Nu viste Helvede sig med et Hav af Aquatolana, hvori Munke, pillede ud af Tragoedier, fløde som Svaner, og øverst oppe svævede, mellem Himmel og Jord, Hyrdedrengen Nr. 2 med Jægerbrudens skjæbnesvangre Krands om sine Lokker. Saaledes vedblev det en god Tid; nu faldt Forhænget, Aftenunderholdningen var endt. Da traadte Jocko frem og annoncerede Forestillingen for næste Aften, bøiede sig dybt og klattrede op i Galleriet, hvor han forsvandt. Nu lød et Signal af et Klokkespil; Væggene sank ned i Gulvet, og den hele Bygning hvilede paa Colonner. (Det var en Opfindelse, egenlig gjort i Tilfælde af Ildebrand.) Med en uhyre Fart foer Mængden afsted, og jeg opdagede da, at de havde et Slags mechaniske Skoe, saa at de blot behøvede at bevæge Foden lidt, for at komme afsted i flyvende Fart. Mængden rev mig med sig, og — jeg veed ikke selv — snart stod jeg for Hovedindgangen til Slottet; jeg gik op ad den brede
