anden Side af Gaden. Over Døren stod med store Bogstaver: »Geldwechsel« og der gjordes daglig en Omsætning af mange tusinde Kroner ved Kjøb og Salg af Rigsmark, Sterling, Dollars osv. Det gik endog saavidt, at denne Vexellerer uden Vexellererborgerskab holdt sit Bureau aaben om Søndagen, uden at Nogen i mindste Maade antastede ham derfor, medens jeg, der har lovlig Adkomst til denne Næring, strax vilde blive mulkteret, dersom jeg holdt aaben om Søndagen.
Naar en Mand tager Borgerskab som Vexellerer, da erhverver han sig selvfølgelig Ret til at udøve en Vexellerers Næring og maa af sin Indkomst betale den aarlige Indkomstskat. Han maa ikke have Udsalg eller Butik paa flere Steder. (Næringslovens § 34: Ingen Handlende er berettiget til at have Butik paa flere Steder i samme Komune).
Naar en Mand ikke tager Vexellererborgerskab, men derimod aabner en Butik og skriver over Døren t. Ex.: »Kjøbenhavns Aktiebank«, og deri giver sig til at drive alle Slags Vexellererforretninger, da
- sparer han Udgiften til Borgerbrevet,
- betaler ingen Indkomstskat af Næringen[1]
og kan have ligesaa mange Butiker han vil rundt om i Byen.
Som man ser er Vexellerernes Stilling, ligesom Vexelmæglernes, af en temmelig besynderlig Beskaffenhed og det synes virkelig, at der kunde være al mulig Anledning til at bringe Orden tilveie i denne Sag.
For Vexellerernes Vedkommende er dette jo ikke
- ↑ Til Sammenligning: I Hamborg betaltet. Ex. Commerz- & Discontobank for 1888: Einkommensteuer M 67,480. Dresdner Bank i Berlin opfører i sit Regnskab for 1888: Steuer M. 117,124. 65.
