Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
63

vanskeligt. Det gjælder kun om fra det Offentliges Side — og fra deres egen Side — at værne om det, som utvivlsomt henhører til deres Særrettigheder. — Og hvad Vexelmæglerne angaar, da turde det, som Sagen nu engang staar, være det allerrigtigste simpelthen at ophæve hele Vexelmæglervæsenet og give alle de nuværende Vexelmæglere Borgerskab som Vexellerere.

Som tidligere omtalt har Hs. Excellence Indenrigsministeren i Skrivelse til Grosserer-Societetets Komité berørt, at han ingenlunde har opgivet at frembringe en Lovgivning med Hensyn til Kursnoteringen paa Kjøbenhavns Fondsbørs. Ministeren har angivet Hovedgrunden for en saadan Lovs Emanering, og af nærværende Skrift vil der fremgaa mange Grunde, der ligeledes tale for en saadan Lovs Betydning.

Der er en Grund endnu og det er Vexelmæglernes og Vexellerernes Stilling i det Hele taget til Kjøbenhavns Børs, thi ogsaa i denne Retning ere de stifmoderlig behandlede, idet de ikke ere Medlemmer af Kjøbenhavns Børs, men kun Besøgende.

Var Lovforslaget fra 1887 om Kursnoteringen bleven til Lov, vilde Fondsbørsen være bleven en Vasal af Varebørsen. Derfor blev det naturligvis heller ikke til Noget; men kommer der et Lovforslag frem paany, da maa dette selvfølgeligt have et saadant Indhold, at det ikke nedværdiger Fondsbørsen ved at stille den paa et lavere Trin end Varebørsen!

Dette kan jo naaes ad forskjellige Veje!

Indtil da gjælder jo imidlertid den Overenskomst, der, som tidligere omtalt, er truffen imellem Grosserer-Komiteen og Fondsbørs-Udvalget, og hvorved den