Førstnævnte har, om end kun en ringe Haand i Hanke med et af Fondsbørsens Anliggender.
Af en i mine Øine meget betydelig Grund har jeg for mit Vedkommende intet at indvende imod denne Overenskomst, og denne Grund er, at jeg nærer det Haab, at den Omstændighed, at Varebørsens Bestyrelse og Fondsbørsens Bestyrelse saaledes stadigvæk have nogen Anledning til at forhandle med hinanden, i Forbindelse med den Kjendsgjerning, at Fondsbørsen uafbrudt benytter Varebørsens Eiendom til sine daglige Sammenkomster, dog en Dag skal lede til en fuldstændig Sammenslutning af de to Børser og alle egentlige Børsmænd under én Centralbestyrelse med Fagudvalg.
Spørges der, hvorledes disse Forhold ere ordnede i Udlandet, da maa dertil vel svares, at de vistnok ere ordnede paa forskjelhg Maade. Der er Steder, hvor Varebørsen og Fondsbørsen arbeide hver for sig, i forskjellige Lokaler, andre Steder, hvor de arbeide i samme Hus; der er Steder, hvor Varebørsen er den dominerende, andre Steder, hvor Fondsbørsen har Overtaget. Jeg har nævt Berlins Børs som en efter min Mening fortrinlig organiseret Børs. Men — kan man jo ogsaa sige — lad det være i Udlandet, som det være vil, det er jo ikke altid nødvendigt at tage efter Udlandet, vi kunne jo ogsaa undertiden selv tegne vort eget Mønster.
Udviklingen paa vor Børs er gaaet i den Retning, at med Begrebet »Kjøbenhavns Børs«, mener man Børsen i det Hele. Alt, hvad der rører sig hos os af Børsliv, har fundet sit Tilflugtssted paa Christian den Fjerdes Børs, og det er denne Kjendsgjerning, som har bevirket, at jeg i den af Vexelmæglernes og Vexellerernes Kursnoteringsudvalg til Landsthinget under 30. November 1887 rettede Skrivelse, i Anledning af det flere Gange
