Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/75

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

65 omtalte Kursnoterings-Lovforslag, særlig har bidt Mærke i følgende Passus: -Ligesaalidt som Deltagerne i Kurs- noteringen have Valgret eller Valgbarhed til Grosserer- Komiteen, ligesaalidt betragte de denne, men udeluk- kende Kursnoterings-Udvalget som deres Repræsentant.«  I disse Ord indeholdes der nemlig en Antydning af den Lakune, som er tilstede i Kjøbenhavns Børs' indre Forhold, og de udtrykke uden al Tvivl tillige vistnok den eneste rigtige Udvei for Ordningen af de fremtidige Børsforhold og Alt, hvad dermed staar i Forbindelse, der- under alle stadige Børsmænds Indlemmelse i Børsforeningen. Vor Børs søges hovedsagelig af: Grosserere, Vexel- lerere, Mæglere. Bankdirektører, Skibsrhedere og Assu- randører, og dette har været saaledes fra Begyndelsen af. Det er jo nu i^OO Aar siden, at disse daglige Sam- menkomster toge deres Begyndelse, og de ere blevne fortsatte uafbrudt siden. Hvorfor skulle da ikke alle Børsmænd, som saa- danne, være ligestillede? Det er i den Henseende nyttigt at tage G. F. Lar- sens: »Bidrag til Børsens Historie i de første halv- hundrede Aar« for sig, thi deraf lærer man, at efter at Børsen havde været under Bygning i c. 20 Aar, nemlig fra 1619 til 1640, benyttedes den i de følgende 20 Aar hovedsagelig til Kramboder for fmere Handelsartikler, saasom Pynt, Stoffer, Bøger osv; men efter at denne Periode var tilende, nemlig ved Aaret 1H81— 82, blev det bestemt, at »Kjøbmændene der skulde have deres dag- lige Forsamling,« og derved skabte Christian V det Sted, hvor Forretningsmændene til bestemt Tid hver Dag kunde træffe hinanden og ved Samtale indlede eller tilende- bringe tusinder af Forretninger, samt ordne mangen en Sag, som ellers mulig kunde tage lang Tid ved skriftlig