Denne side er blevet korrekturlæst
Der gik en Vandringsmand hen ad en opkjørt Markvej en Dag mellem Jul og Fastelavn.
Formodentlig maa han have gaaet i Tanker; thi pludselig standsede han, saa' sig omkring og opdagede til sin Forbavselse, at han befandt sig midt ude paa de store Hovmarker.
Det var altid underlige Følelser, der vaktes hos ham ved Synet af denne gamle Lidelses- og Kampplads. Ikke mindst en saadan tung og melankolsk Februardag med en sortblaa Snehimmel hængende som en Trusel ned over Jorden, hvilede der for ham noget ligesom af Valpladsens storladne Tungsind over disse vidtstrakte, øde og vinternøgne Tomter med deres lange, snorlige Stendiger og enlige Hybentorne.
