85
Hans og Trine.
fandt et saa gjæstfrit Asyl i hendes Hule, hver Gang han om Søndagen kom stavrende ved sin Stok for at drikke op de Skillinger, han havde tigget sammen paa sin Vej ind til Byen.
Hun havde i sin Tid haft mange Børn, der nu alle var voxne og spredt omkring i Verden — hun vidste for det meste ikke selv hvor. Ikke heller saa' eller hørte hun noget til dem, uden naar nu og da et af Pigebørnene, der tjente omkring i Byerne, lagde sig hjem hos hende for at gjøre Barsel.
Dette var overhovedet den eneste Afvexling i hendes stilfærdige og ensformige Liv. Og i de første Dage kunde hun da ogsaa holde et Hus og bruge en Mund, saa det hørtes over den halve By.
Men naar alt lykkeligt var overstaaet og Barnet bragt til Verden, drog de glade Pigebørn atter frie og franke afsted, mens Mariane godmodig tog det lille Liv i sin Forvaring og lod det dele hendes Fattigdom.
Paa denne Maade havde hun efterhaanden forskaffet sig en ret anselig Flok af skurvede Unger, der løb om i Byen til almindelig Forbandelse, … og større vilde Flokken
