87
Hans og Trine.
kunde staa oprejst under det, sad fire Personer bænket ved et gammelt Egebord, paa hvilket et Par Lerskaale med Madlevninger og nogle skaarede Kaffekopper havde Plads.
Paa Bordet stod endvidere to tynde Tællelys i Flaskehalse, der kastede lange, sorte Slagskygger op ad de nøgne Lervægge; og fra en lav, næsten rødglødende Kakkelovn midt paa Indervæggen, ved hvilken Mariane selv stod med kulørte Baand i den fedtede Hue og passede en Kjedel, bredte en kvælende Hede sig ud over det lille Rum, hvis Luft var graa af Tobaksrøg og tyk af de mætte Menneskers Uddunstninger.
Den ene af disse var en høj, mager, fremmed Mand paa omkring fyrretyve Aar med et blegt Ansigt, et langt, brunt Skjæg og store, mørke, uhyggeligt skinnende Øjne; ved Siden af ham sad et lille, blegnæbet, ikke heller længer ungt Fruentimmer med blondt, krøllet Haar og ormstukne Tænder.
Endvidere var der to midaldrende Mænd fra Egnen, søndagsklædte og festkæmmede.
Det var Marianes ældste Datter Jakobine — «Krølle Bine» — der fejrede sit Bryllup
