Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

16

Freden.

Trygæos.

Ja, formodentlig, Børn; men sandt er, for Jer Skyld jeg sørger,
naar I beder om Brød, og „søde Fader” mig kalde, 120
mens der ei findes i Huset af Penge det ringeste Stykke.
Men gaaer alting vel og jeg kommer tilbage, da skal I
strax faae en mægtig Simle og Knubs som Tilmad desuden.

Pigen.

Hvorledes vil du gjøre denne Reise da?
Et Skib dig fører jo dog ikke denne Vei. 125
Trygæos.
<poem>En vinget Fole bærer mig; jeg feiler ei.

Pigen.

Hvad tænker du, at du en Torbist sadler op,
og rider lige op til Guderne, Papa?

Trygæos.

I Æsopos' Fabler staaer at læse, at kun den
alene af alle Fugle kom til Guderne.[1] 130

Pigen.

Utroligt, Fader, er hvad du fortæller der,
at dette Stinkedyr er kommet Guder nær.

Trygæos.

Jo vist, da den af Had til Ørnen vælted ud
af Reden dennes Æg, for grumt at hevne sig.[2]

  1. Alene af alle Fugle, fordi Ørnen allerede var der iforveien.
  2. Da Ørnen havde røvet Torbistens Unger, og denne til Gjengjeld havde væltet Ørnens Æg ud af Reden, tillod Zeus,