81
Freden.
Trygæos.
Efter det skjønneste, som Homeros nogentid qvæded:
„Strax da de Krigens truende Mulmsky havde forjaget;
toge de venlig mod Freden og vied ind den ved Offring.
Og da de Bovene havde forbrændt og af Indmaden nippet,
gød de Viin af Bægre, og jeg, jeg anførte Toget; 1100
men til Spaamanden Ingen henrakte det blinkende Bæger.”[1]
Hierokles.
Dette jo kommer ei mig ved; thi sligt ei sagde Sibylla.[2]
Trygæos.
Men eet træffende Ord dog sagde den vise Homeros:
„Ikkun den lovløse Mand, som hverken har Slægt eller Arne,
elsker den rædsomme Krig, som Landsmand fører mod Landsmand.” 1105
Hierokles.
See dig for, at ej Glenten med Svig dit Sind skal bedaare,
og for Næsen snappe —
Trygæos (til Slaven).
Ja vist! pas rigtig nu paa du,
thi heel frygteligt er for vort Offer dette Orakel.[3]
Gyd nu Offer, og bring mig tillige herhid noget Indmad!
