86
Freden.
laver saa en Thimiansdrik mig,[1]
og ved saadant Sommerliv
bli'er jeg rigtig tyk og fed, — 1180
Chorfører.
heller end at see paa ham den gudforhadte Herr Captain,
med en trefold Busk i Hjelmen og et purpurfarvet Skrud,
som han selv forsikkred var fra ægte Purpur-Farveri.
Men hvis han i Kamp engang skal gaae iført sit Purpurskrud,
strax det faaer en anden Farve ved et ækel brunligt Pøit. 1185
Derpaa løber han sin Vei, og som en broget Hanehest,[2]
ryster sine Buske, — mens jeg passer mine Fuglenet.
Og naar slig En kommer hjem, saa er han reent utaalelig,
sætter os i Mandtalsrullen op snart ned, og sletter ud
to tre Gange. Nu det hedder: „Strax imorgen rykkes ud!” 1190
Intet har man kjøbt til Føde, thi man vidste Intet, da
hjemmefra man gik; saa kommer man til Pandions Billed hen,[3]
seer sit Navn, og løber saa i Harm afsted med bistert Blik.
Saadan gjør de mod os Landmænd, men ei saa mod Byens Folk,
disse Gud og Mennesker forhadte Skjoldbortkastere. 1195
Men de skal engang mig Regnskab gjøre, ja saasandt Gud vil!
ti Megen Uret har de gjort mig,
de som hjemme spille Løver,
men i Krigen Ræve kun.
(Trygæos og Tjener komme.)
