93
Freden.
Lamachos' Søn.
„Men da de rykkende frem vare komne nær ved hinanden,
stødte de Skjoldene, baade de flade og buglede, sammen.”[1]
Trygæos.
Skjolde? Men vil du da ei holde op at tale om Skjolde?
Lamachos' Søn.
„Mellem hinanden nu lød baade Jammer og Jubel af Krigsfolk.” 1285
Trygæos.
Jammer af Krigsfolk? nei du ved Dionysos skal hyle,
du skal Jammersang qvæde, ja en, som rigtig er buglet!
Lamachos' Søn.
Siig mig: hvad skal jeg synge? hvad er der, som helst du vil høre?
Trygæos.
„Saadan spiste nu hine af Oxernes Kjød” — saadan noget —
Frokosten retted de an og hvad der var lækkert at nyde. 1290
Lamachos' Søn.
„Saadan spiste nu hine af Oxekjød; Hestenes Halse
dampende løste af Aaget de, da de var mætte af Krigen.”
Trygæos.
Ret saa! de mætte var af Krig, saa spiste de.
Syng det, just det: da de var mætte, spiste de.
Lamachos' Søn.
„Da de var færdige, pandsred de sig —”
- ↑ Af Homers Il. IV, 446. IX, 60.
