Side:Frejlif Olsen - Danske Socialister.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

28

V. Holst.

paa staaende Fod, uden at blinke, uden et Sekund at tvivle om, at det, han siger, er Slutstenen paa al Visdom, fortælle Dem, at Udviklingen fører lige lukt ind i den socialistiske Stat, at det varer ikke mange Aar, inden Socialisterne har Flertal i Rigsdagen, og ikke mange Aartier, inden den socialistiske Stat er gennemført hjemme og ude. Han sér kun Teorierne, de praktiske Uoverkommeligheder eksisterer ikke for ham. Hans Hjærne rummer end ikke Tilløbet til en begyndende Tvivl!

Han er en sand Troende, en fuldblods socialdemokratisk Idealist. Ingen Skuffelse slaar ham ned. Livet kan gaa hen over alle hans Idéer, Virkeligheden kan Gang efter Gang slaa hans socialistiske Teorier sønder og sammen — han vil med et Skuldertræk gaa fra Livet og Virkeligheden over til den næste Teori paa Dagsordenen. Han kan intet lære, thi han tror sig for Alvor udlært. Han er som det Barn, der standser ved Enden af en blind Gade og tror sig ved Verdens Ende. Han er standset i Socialismens blinde Gade, og han nærer ingen Tvivl om, at her hører Verden op.

Stod hans Begavelse i Forhold til den Fana-