29
V. Holst.
tismens Nidkærhed, han sidder inde med, besad han foruden sin blinde Tro tillige de store blændende Egenskaber, der betinger den store Fører, da vilde han være en farligere Mand, end han er. Viljen til at sprede Socialismen ud over Landet, til at gennemsyre alle Fattiges Sind og Hjærter med Had og Misfornøjelse mod dette Samfund — Viljen har han. Evnen brister det til dels paa. V. Holst er en ansét Mand i sit Parti, men hans Navn vil dog altid komme til at staa i anden Række. Der er et mildt Skær af Latterlighed over denne evindelige Prædikant, der i sin altid uforandrede tunge Alvorsfuldhed bliver trættende og kedsommelig for dem, der kommer i daglig Berøring med ham. Tavs og stille sidder de lange Dage igennem denne melankolske Socialdemokrat ude i det mørke Hummer i Rømersgade 22. Dybere og dybere spinder han sig ind i det socialistiske Edderkoppevæv. Han kommer aldrig ud af det.
