32
A. C. Meyer.
Formaals gode Tjeneste, og aldrig er de mere fanatiske, end naar Drikkespørgsmaalet staar paa Dagsordenen. De har stiftet en Forening paa dette Spørgsmaal, de har udgivet Pjecer om Totalafholdenheden og skrevet Bladartikler om den. Naar man ser bort fra, at ingen af d'Herrer bruger religiøse Argumenter i deres Agitation, kunde man godt slaa dem i Hartkorn med de ganske ordinære Totalafholds-Prædikanter, der render Landet rundt med hele den totalafholdne Literatur paa Ryggen og med lange Foredrag bag Tændernes Gærde.
Denne unge Socialist skiller sig da i et væsenligt Punkt fra den gode gamle, noget forsorne Stamme af Socialister, for hvem det socialistiske Væsen staar i nær Forbindelse med Diskussionen i den meget duftende Ølknejpe.
A. C. Meyer er alle de skikkelige humane Ideers Ven og Beskytter. Fredssag og Kvindesag, Skolebørns-Bespisning og Godgørenhed fanger ham ind til et stort, agtværdigt Slid.
Navnlig Godgørenheden!
Kom Dagen før en stor Helligdag op paa Social-Demokratens Kontor! Nede i Portgangen