67
Socialismens Bekæmpelse.
naar vi atter faar med den at gøre, saa kender vi den næppe igen. Saa foragter vi Ungdommens Drømme, saa ser vi med Haan paa de fantastiske Billeder, som i sejsten Aars Alderen henrev os til Begejstring, og saa er der for adskillige af os ikke noget i Vejen for at sympatisere med den mest ondartede og brutale Forfølgelse mod de Mænd, som vi i sin Tid tilbad.
Saa lyder Raabet for vore Øren: Bekæmp Socialismen, denne skændige Lære, der undergraver Religionen og Moralen og Familielivet og Samfundets vise Indretninger. Saa render Folk i Kirke for at bede Ild og Svovl ned over Socialisterne, saa præker Præster og Degne deres bestilte Ak og Vé over Socialismen og alle dens Gærninger, og saa bliver det pludselig endog for de allerbedste Liberale en god og fin Politik at være med til de mest reaktionære og frihedsfjendske Foranstaltninger, forsaavidt det gælder de fordømte Socialister.
Bekæmpe Socialismen — det var rart at faa at vide, hvorledes denne Bekæmpelse vel egentlig skal gaa for sig. Det begynder med Kamp i Skrift og Tale, og det ender med Fængsel og Straffedomme og Domstolenes Forfølgelse. Og
