108
Indflydelse paa den unge Kone, fremskyndede hun Afreisen. Maaske nærede hun alvorligere Uroligheder, hendes Ægtefælle var Mand for ikke at respektere Noget.
En Dag blev Emma pludselig greben af Trang til at see til sin lille Datter, som var i Pleie hos Snedkerens Kone. Hun begav sig derfor paa Vei til Rollets Hus, der laae i Udkanten af Landsbyen.
Klokken var tolv, der var Skodder for alle Vinduerne, og Skiferstenstagene, der straalede under det skarpe Lys fra den blaa Himmel, syntes at udspye Gnister fra deres Flader. Det blæste trykkende. Emma følte sig svag under Gangen, Stenene saarede hendes Fødder, hun betænkte sig paa, om hun ikke skulde vende hjem eller gaae ind et Sted for at hvile sig.
I samme Øieblik kom Léon ud fra en Port ved Siden af med en Banke Papirer under Armen. Han hilste paa hende og stillede sig hen i Skyggen foran L'heureux' Butik under det fremspringende graa Tag.
Fru Bovary sagde, at hun vilde hen og see til sit Barn, men at hun begyndte at føle sig træt.
— Hvis jeg . . . . stammede Léon, men vovede ikke at fortsætte.
— Har De Noget at bestille? spurgte hun.
Og paa Skriverens benægtende Svar bad hun ham om at følge sig. Om Aftenen var det bekjendt over hele Yonville, og Mairens Kone erklærede i sin Tjenestepiges Paahør, at Fru Bovary kompromitterede sig.
For at komme til Ammen maatte man ved Gadens Ophør svinge til Venstre, ligesom man vilde ud til Kirkegaarden, og følge en lille Sti mellem Huse og Gaarde, som hegnedes af Liguster, de stod i Blomst tilligemed Ærenpris, vilde Roser, Nælder og Brombær, der skjød sig frem af Buskene; gjennem Hækkernes Aabninger saae man ind i Smaahusene, hvor et
