8
halvt var en Forpagtergaard, halvt en herskabelig Bolig, og bedrøvet, fortæret af Sorger, anklagende Himlen og skinsyg paa Alverden, indespærrede han, femogfyrgetyve Aar gammel, sig der, efter hans eget Sigende kjed af Menneskene og opsat paa at leve i Ro.
Hans Hustru havde tidligere været lidenskabeligt forelsket i ham, hun havde tilbedt ham med en slavisk Ærbødighed, der kun havde bidraget til at fjerne ham fra hende. Fordum munter, meddelsom og elskværdig, var det nu, da hun var blevet Ældre, gaaet hende som den dovne Vin, der bliver til Eddike; hun var bleven sær, klynkevorn og nervøs. Hun havde i Førstningen lidt frygteligt, uden at beklage sig, ved at se ham løbe efter alle Landsbyens Rendetøse og komme hjem hver Aften træt og beruset fra alle mulige Kneiper; men senere havde hendes Stolthed oprørt sig derimod. Hun taug og skjulte sin Harme under en stum Stoicisme, som hun bevarede lige til sin Død. Hun var uophørligt ude i Forretningssager. Hun gik til Sagførere, hun huskede paa, naar Vexlerne forfaldt og skaffede Udsættelser; i Hjemmet strøg, syede og vaskede hun, passede paa Arbeidsfolkene og betalte Regninger, medens hendes Mand, der ikke bekymrede sig om det Ringeste og stadig var hensunket i en surmulende Dvaskhed, hvoraf han kun vaagnede for at sige hende Ubehageligheder, sad og røg henne i Kakkelovnskrogen og spyttede i Asken.
Da hun fik et Barn, kom det først i Pleie hos en Amme. Senere, da Rollingen kom hjem, blev han forkjælet som en Prins. Moderen proppede ham med Slikkerier, Faderen lod ham løbe barbenet omkring og sagde endog, for at agere Filosof, at han maatte gjerne gaae nøgen om ligesom Dyrenes Unger.
I Modsætning til Konens Forkjælelse af Barnet bar han paa et vist Ideal om en mandig Børneopdragelse, hvor-
