207
er en ædel filantropisk Daad, Hr. Bovary en af vore dygtigste Kiruger . . .”
— Nei, det er alfor meget! udbrod Charles, kvalt as Bevægelse.
— Nei paa ingen Verdens Maade! .. . hvor kan De dog sige det? . . . „har opereret en Klumpfod” . . . Jeg har ikke sat det videnskabelige Udtryk, fordi De jo nok veed, at i en Avis . . Alle vilde maaske ikke kunne forstaae det, Masserne maa . . .
— Ja det har De Ret i, svarede Charles. Bliv De kun ved.
Apotekeren begyndte igjen: „Hr. Bovary, en af vore dygtigste Kiruger, har opereret en Klumpfod paa Individet Hippolyte Tautin, der i femogtyve Aar har tjent som Gaardskarl i Enkefru Lefrançois' Hotel den „forgyldte Løve”. Forsøgets Nyhed og den Interesse, der knytter sig til den Opererede, havde tiltrukket en saadan Menneskemængde, at der var stort Opløb ved Indgangen til Etablissementet. Operationen foregik forøvrigt med et sandt Trylleri, neppe nok at der flød nogle Draaber Blod ud paa Huden, ligesom for at bevidne, at den oprørske Sene endelig, havde givet efter for Videnskabens Bestræbelser. Patienten følte besynderligt nok (vi kan som Øienvidne bekræfte det) ingen Smerte. Hans Tilstand ligeindtil nu lader Intet tilbage at ønske. Alt giver os Anledning til at troe, at hans Rekonvalescens ikke vil vare længe, og hvem veed, om vi ikke til vor næste landlige Fest faaer vor skikkelige Hippolyte at see figurerende i vore bakkantiske Danse midt imellem en Skare lystige Fyre, hvor han saaledes ved sin Munterhed og sine Entrechats vil kunne bevidne sin fuldstændige Helbredelse for Alle. Ære være da disse høimodige Videnskabsmænd! Ære da disse utrættelige Aander, der hellige deres Nætters Vaagen til Menneskeslæg-
