208
tens Forbedring eller Lindring! Ære, ja trefoldig Ære være dem! Er her ikke Anledning til at raabe, at de Blinde ville blive seende, de Døve hørende og de Lamme gaaende! Men hvad Fanatismen fordum lovede enkelte Udkaarne, det opfylder Videnskaben nu for alle Mennesker. — Gjennem vor Avis vil man kunne følge Gangen i denne interessante Kur.”
Hvad der alligevel ikke hindrede Madam Lefrançois fra fem Dage senere at styrte ganske forpustet ind og raabe: „Hjælp, han døer! . . . Jeg mister snart Forstanden derover”.
Charles ilede hen til den „forgyldte Løve”, og Apotekeren, der saae ham løbe over Torvet uden Hat, forlod Apoteket. Han saae selv stønnende, rød og urolig ud og spurgte alle dem, der gik op ad Trappen: Hvorledes gaaer det vor interessante Strephopod?
Denne vred sig i forfærdelige Konvulsioner og slog idelig med den mekaniske Skrue til Muren, som om han vilde slaae den itu.
Efter mange Forsigtighedsregler for ikke at forstyrre Lemmets Stilling, trak man Maskinen af og saae da et forfærdeligt Syn. Fodens Former forsvandt i en saadan Opsvulmning, at hele Huden syntes nær ved at gaae itu, og den var bedækket med farvede Pletter, foranledigede af den famøse Maskine, Hippolyte havde allerede paastaaet, at han ikke kunde udholde det deri, man havde ikke taget Notice deraf, nu maatte man erkjende, at han ikke havde havt aldeles Uret, og man lod ham være fri i nogle Timer; men neppe var den vandagtige Svulst forsvundet, førend de to Videnskabsmænd fandt det rigtigst atter at anbringe Lemmet i Apparatet og knuge det fastere for at fremskynde Resultatet. Da Hippolyte efter tre Dages Forløb ikke længer kunde holde det ud, trak de aner Maskinen af og undrede sig høiligt over det
