209
Resultat, de fik for Øie. En gusten Svulst strakte sig henover Benet med Blærer, hvoraf der udflød en mørk Væske. Det antog en alvorlig Karakter, Hippolyte begyndte at blive kjed deraf, og Madam Lefrançois installerede ham i den lille Sal tæt ved Kjøkkenet, for at han i det Mindste kunde have lidt Adspredelse.
Men da Skattekræveren, der spiste derinde, beklagede sig med Bitterhed over et saadant Selskab, bragte man Hippolyte ind i Billardstuen.
Der laae han og stønnede i de svære Dyner, bleg med langt Skjæg og hule Øine. Af og til dreiede han sit svedbadede Hoved paa den snavsede Pude, hvor Fluerne idelig slog ned. Fru Bovary besøgte ham, hun bragte ham Linned til Omslag, hun trøstede og opmuntrede ham. Forøvrigt manglede han ikke Selskab, især paa Torvedagene, naar Bønderne stod om ham og stødte til Ballerne eller fægtede med Queuerne, rygende, drikkende, syngende og skraalende.
— Hvorledes har Du det? spurgte de og slog ham paa Skulderen. Ja Du er nok ikke i godt Humør! men det er Din egen Skyld, Du skulde have baaret Dig ganske anderledes ad. Og man fortalte ham Historier om Folk, der var bleven hjulpne ved andre Midler, og saa tilføiede man ligesom trøstende: Men Du er ogsaa altfor ømskindet, staae dog op! Du kjæler for Dig ligesom for en Konge; — men ligemeget gamle Svend, der er en fæl Stank ved Dig!
Koldbranden tog virkelig mere og mere til, Bovary var selv syg deraf, hvet Øieblik gik han derhen. Hippolyte saae paa ham med forfærdede Øine og stammede hulkende:
— Naar bliver jeg rask? Saa kurer mig dog! . . . Hvor jeg er ulykkelig! Og Lægen gik sin Vei, idet han stadig anbefalede ham Diæt.
