219
— Hvad bruges alt dette til? spurgte den unge Fyr og rørte ved et Fiskebensskjørt eller et Spænde.
— Har Du aldrig seet saadanne Ting før? svarede Pigen leende, gaaer Din Frue ikke med det Samme?
— Naa, Fru Homais! Og han tilføiede eftertænksomt: Er min Frue da en virkelig Dame som Deres?
Men Félicité blev utaalmodig over altid at see ham pusle om hende, hun var sex Aar ældre end han, og Hr. Guillaumins Tjener Théodore begyndte at gjøre Kur til hende.
— Lad mig være iRo! sagde hun og flyttede sin Stivelsekrukke, gaae hellere hjem og stød Mandler, Du snuser altid om Fruentimmerne, Du skulde vente lidt, til Du fik Dun om Hagen, Din dumme Unge!
— Bliv bare ikke vred, nu skal jeg børste Fruens Støvler for Dem.
Og han tog Emmas Fodtøi fra Kamingesimsen, der var et Lag af Snavs paa dem — Snavset fra Stevnemøderne, der løsnede sig til Støv under hans Fingre og samlede sig i en Solstraale.
— Hvor Du er bange for at røre ved dem, sagde Pigen, der ikke gjorde saa mange Omstændigheder, naar hun selv rensede dem, fordi Fruen forærede hende dem, saasnart Brunellet ikke længere var nyt. Emma havde en Mængde deraf i sit Skab, som hun efterhaanden ødslede bort, uden at Charles nogensinde tillod sig den mindste Bemærkning.
Saaledes gav hun trehundrede Francs ud for et Træben, som hun fandt det passende at forære Hippolyte. Stangen var overtrukken med Kork, og der var Ledemode med Fjedre, denne komplicerede Maskine var betrukket med et Stykke sort Benklæde og endte i en lakeret Støvle; men Gaardskarlen, som ikke dristede sig til at gaae hver Dag med et saa
