250
Handlen med religiøs Lekture. Der var smaa Haandbøger med Spørgsmaal og Svar, Smædeskrifter i overmodig Tone i Joseph de Maistres[1] Smag og en Slags Romaner i røde Papbind, med sødlig Stil, fabrikerede af Seminaristtroubadurer eller angrende Blaastrømper. Der var: Overvei det vel, Hvorledes man naaer et helligt Liv, Verdensmanden for Marias Fødder af Hr. de ***, dekoreret med forskjellige Ordener, Voltaires Vildfarelser til Brug for unge Mænd o. s. v.
Emma havde endnu ikke Kræfter nok til fuldstændigt at kunne gjennemtænke Noget, og forøvrigt gjennemlæste hun ogsaa disse Sager med altfor stor Iver. Religionens Forbud irriterede hende, den overmodige Tone i de polemiske Skrifter mishagede hende formedelst den Forbittrelse, hvormed de forfulgte Folk, hun ikke kjendte, og de profane med religiøse Betragtninger spækkede Fortællinger forekom hende at være skrevne med en saadan Ubekjendtskab til den virkelige Verden, at de umærkeligt fjernede hende fra de Sandheder, hvorpaa hun ventede Beviset. Hun vedblev dog dermed, og naar Bogen faldt ud af Haanden paa hende, troede hun sig grebet af den blideste katolske Melankoli, som en æterisk Sjæl kan betages af.
Hvad Mindet om Rodolphe angik, havde det sænket sig ned paa Bunden af hendes Hjerte og dvælede der høitideligere og roligere end en Kongemumie i dens underjordiske Gravhvælving. Men aligevel slap der ligesom en Duft fra denne indbalsamerede Kjærlighed op til Overfladen og gjennemtrængte den Atmosfære af Ubesmittethed, hvori hun vilde leve. Naar hun lagde sig paa Knæ paa sin gothiske Bedepult, hen-
- ↑ Joseph de Maistre bekjendt ultramontan Forfatter fra Aarhundredets Begyndelse. O. A.
