Side:Fru Bovary.djvu/291

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

283

Hun reiste sig op, de skulde til at gaae, da Schweitzeren nærmede sig hastig med de Ord: Fruen er vist ikke herfra Byen? Fruen ønsker maaske at besee Kirken?

— Nei aldeles ikke! svarede Léon.

— Hvorfor ikke! udbrød hun, thi hendes vaklende Dyd klamrede sig fast til den hellige Jomfru, til Skulpturarbeiderne, til Gravene, til alle mulige Gjenstande.

For at fremvise Mærkværdighederne i deres rette Orden, førte Schweitzeren dem hen til Hovedindgangen ved Torvet, hvor han med Stokken pegede paa en stor Krans af sorte Stene uden Inskriptioner eller Billedhuggerarbeide.

— Her seer De, begyndte han majestætisk, Omkredsen af den smukke Klokke fra Amboise, den veiede fyrretyvetusind Pund, dens Mage existerede ikke i hele Europa, Arbeideren, der støbte den, døde af Glæde . . .

— Videre! sagde Léon.

Fyren travede igjen afsted, han stansede atter ved den hellige Jomfrues Kapel, udstrakte Armen demonstrerende og sagde med større Stolthed end en Landmand, der fremviser sine Frugttræer:

— Denne simple Flise bedækker Pierre de Brezé, Herre til La Varenne og Brissac, Stormarschal af Poitou og Gouverneur over Normandiet, faldet i Slaget ved Montlhéry, 16de Juli 1465.

Léon stampede i Gulvet med sammenbidte Læber.

— Den staalklædte Riddersmand paa den steilende Hingst, som De seer til Høire, er hans Sønnesøn Louis de Brezé, Herre til Breval og Montchauvet, Grene af Maulevrier, Baron af Mauny, Ridder af Helligaandsordenen, ligeledes Gouverneur over Normandiet, død 23de Juli 1531 en Søndag, saaledes som Inskriptionen viser; den Skikkelse, De seer nedenunder, som lige er beredt til at stige ned i Graven,