24
Penge, der stod hos ham. Rigtignok eiede Heloise endnu en Andel i et Fartøi, som hun vurderede til sextusind Francs og sit Hus i Francoisgaden, men af hele den Formue, hvorpaa hun havde pukket saa meget, havde der kun vist sig en Smule Møbler og lidt Nipssager i deres Husholdning. Der blev da anstillet et nøiere Eftersyn. Huset i Dieppe var ormstukkent af Prioriteter ligefra Grunden, hvad hun havde anbragt hos Notaren, vidste kun Gud, og hendes Andel i Fartøiet oversteg ikke tusind Daler. Den gode Tante havde altsaa løiet. Den ældre Hr. Bovary knuste i Raseri en Stol mod Gulvet og anklagede sin Hustru for at have gjort deres Søn ulykkelig ved at koble ham til saadan en ussel gammel Krikke. De tog til Tostes, det kom til en Forklaring og til Scener. Heloise kastede sig grædende i sin Mands Arme og bønfaldt ham om at forsvare hende mod hans Forældre. Charles vilde tale hendes Sag. Disse blev vrede og tog bort.
Men hun havde faaet sit Knæk. Otte Dage efter, da hun stod og tørrede Tøi i Gaarden, fik hun et Anfald af Blodstyrtning, og den næste Dag, mens Charles just vendte hende Ryggen for at lukke Gardinet for Vinduet, raabte hun pludselig: Ak, min Gud! — udstødte et Suk og besvimede. Hun var død med det Samme. Der blev en almindelig Forbauselse!
Da det var forbi paa Kirkegaarden, gik Charles hjem. Han fandt Ingen nede og gik op paa første Sal, hendes Kjole hang endnu i Alkoven, han støttede sig mod Sekretæren og stod ligetil om Aftenen hensunket i smertelige Drømmerier. Naar Alt kom til Alt, havde hun dog elsket ham.
