68
indbildt Mættelse for sine egne Lyster. Selv ved Bordet havde hun sin Bog med, og hun vendte Bladene, mens Charles spiste talende til hende. Mindet om Vicomten vendte stadig tilbage under hendes Læsning. Mellem ham og de opfundne Personer anstillede hun Sammenligninger; men den Kreds, hvori han var Centrum, udvidede sig lidt efter lidt om ham, og den Glorie, der omsvævede hans Hoved, trak sig fjernere tilbage for at belyse andre Drømme.
Mere vagt end Oceanet speilede da Paris sig for Emmas Øine ligesom i en Sølvtaage; men Livet, der førtes i denne larmende Stimmel, faldt i forskjellige Partier, dette sig i vexlende Billeder for hende. Emma havde kun Øie for to eller tre, der skjulte alt det Øvrige og repræsenterede hele Menneskeheden for hende. Gesanternes Verden færdedes paa bonede Gulve i Sale med Speile fra Loft til Gulv og med ovale Borde, bedækkede af Fløilstæpper med Guldborter, her var Slæbkjoler, dybe Hemmeligheder, og under Smilet skjulte sig ofte dødelig Angst. Saa kom Hertugindernes Kredse, her var man bleg, man stod først op Klokken fire, Kvinderne, stakkels Engle! gik med kniplingskantede Skjørter, og Mændene miskjendte Genier under Hverdagsydrer, red deres Heste sønder og sammen i Lystpartier, tilbragte Sommersaisonen i Baden og ægtede rige Arvinger henimod deres fyrreogtyvende Aar. I Restaurationskabinetterne, hvor der souperes efter Midnat, morede en broget Skare af Digtere, Kunstnere og Skuespillerinder sig ved Lysenes Skjær, ødsle som Konger, og opfyldte af ideal Higen og Begeistring. Det var en Tilværelse, der stod over de Andres, svævende mellem Himmel og Jord i Lyn og Torden, noget Sublimt. Den øvrige Del af Menneskeheden tabte sig uden nogen bestemt Plads, den existerede ligesom ikke. Jo nærmere forøvrigt Tingene stod hende, desto længere fjernede hendes Tanker sig fra dem. Alt, hvad
