Side:Fru Bovary.djvu/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

69

der umiddelbart omgav hende, det kjedelige Landliv, de intetsigende Smaaborgere, hendes tarvelige Tilværelse forekom hende en Undtagelse, et særligt Tilfælde, hvori hun befandt sig, mens hinsides dette saa langt, man kunde øine, strakte sig Lykkens og Lidenskabens uendelige Land. I sin Higen sammenblandede hun Luxusens Sansenydelser med Hjertets Glæder, elegante Vaner med ædle Følelser. Behøvede Kjærligheden ikke ligesom visse indiske Planter et særegent Jordsmon og en særlig Temperatur? Sværmerier i Maaneskin, uendelige Omfavnelser, Taarer, der fældes paa den Elskedes Haand i Skilsmissens Øieblik, alle Legemets Febre og Sindets melankolske Smægten var i hendes Tanker inderligt forbundet med et stort Slot og dets evindelige Lediggang, med et rigt Boudoir og dets Silkegardiner, dets svære Tæpper, dets idelig fyldte Blomstertrapper og dets imponerende Tronseng, med Juvelernes Funklen og Livréernes Saloner.

Postkarlen kom hver Morgen for at strigle Hoppen og gik gjennem Korridoren med sine plumpe Træsko, der var Huller i hans Bluse, og han gik barbenet i Skoene. Det var den Groom, hun maatte tage til Takke med! Efter udført Arbeide kom han ikke mere igjen om Dagen, thi naar Charles kom hjem, stillede han selv Hesten ind i Stalden, tog Sadlen af og gav den Grimen paa, mens Pigen bragte et Knippe Hø og kastede det i Krybben, saa godt hun formaaede.

Istedetfor Nastasie, der endelig forlod Tostes under en Strøm af Taarer, antog Emma i sin Tjeneste en ung Pige paa fjorten Aar, der var forældreløs og havde et blidt Ydre. Hun forbød hende at bruge Bomuldshuer, lærte hende at tiltale Folk i tredie Person, bringe et Glas Vand paa en Bakke, banke paa Døren, før hun traadte ind og at stryge, stive og klæde hende paa, kortsagt hun vilde gjøre hende til sin Kammerpige. Den nye Pige adlød uden at knye for ikke at blive