Side:Fru Bovary.djvu/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

71

Fornøielse. Hun havde i Rouen seet Damerne gaae med Brelokker ved deres Ure, hun kjøbte sig derfor ogsaa Brelokker. Hun vilde have to store blaa Glasvaser paa Kammen og nogen Tid senere et Elfenbensskrin med et Sølvfingerbøl. Jo mindre Charles forstod sig paa disse Elegancer, desto større Fortryllelse udøvede de paa ham. De bidrog til at fryde hans Sanser og til at gjøre hans Hjem hyggeligere. Det var ligesom et gyldent Støv, strøet langs hans lille Sti.

Han befandt sig vel, saae godt ud og havde erhvervet sig et vist Navn. Bønderne holdt af ham, fordi han ikke var stolt. Han kjærtegnede Børnene, gik aldrig paa Kroerne og indgjød dem Agtelse ved sin moralske Vandel. Han havde særligt Held med Brystsygdomme og Forkjølelser. Da han nemlig var meget bange for at slaae Folk ihjel, forordnede Charles ikke synderligt Andet end beroligende Mixtur, undertiden et Brækmiddel, et Fodbad eller Igler. Det var ikke fordi Kirurgien indjog ham Skræk, han aarelod tvertimod Mennesker ligesaa kraftigt som Heste, og til at trække Tænder ud havde han en „Pokkers Næve”.

For „at følge med Tiden” blev han Abonent paa „den medicinske Kube”, et nyt Organ, hvorpaa han havde faaet en Subskriptionsindbydelse. Han læste lidt deri efter Maaltidet; men det varme Værelse bevirkede i Forening med Fordøielsen, at han faldt i Søvn efter fem Minuters Forløb, og saa laae han over Bordet med Hagen paa Hænderne og Haarene strittende ud som en Manke. Emma betragtede ham med et Skuldertræk. Hvorfor havde hun da ikke i det Mindste faaet en af disse udholdende, tavse Mænd, der arbeide til langt ud paa Natten i deres Bøger og endelig i deres tredsinstyvende Aar, naar Gigtsmerterne begynde at indfinde sig, bære en Række Ordener paa deres simple, sorte Frakke? Hun havde ønsket Navnet Bovary, der nu var hendes, berømt, udstillet hos Boghandlerne, gjentaget